Sommergåtur/-løb

Torsdag d. 8. juli, kl. 18 afholder GIF Outdoor et fællesskabs GÅ- og LØBE-arrangement  for alle interesserede.
 
Ruten er en rundstrækning på 5,3 km i Gudumholm, så 4 omgange til jer, der vil løbe halvmaraton. En distance på i alt 21,0975 km.
For gængere og øvrige løbere gælder max. 3 omgange. Der vil være en tidsgrænse på 3 timer.

Start og mål er på Gudumholm Idrætsforenings anlæg på Stadionvej. Ruten går nedom den naturskønne Lindenborg Å.
 
Arrangementet bliver afholdt som et Cannonball-løb , så hvis man vil have tiden noteret, er man selv ansvarlig for det, når man er i mål ..

I depotet vil der være vand og cola. Hvis man skal have andet skal man selv medbringe det.

Arrangementet koster kr 75,00 for alle distancer.
I den pris er der inkluderet depot, medalje, diplom, 1 hotdog og 1 øl/ sodavand efter løbet.

I tilfælde af afbud er pengene tabt eller du kan forsøge at overdrage dit nr. til anden side.

Beløbet bedes indbetales på mobilpay 63452. HUSK at skrive din ønskede distance i kommentarfeltet.

Praktisk information kommer ugen op til løbet.
 
Vi fra GIF Outdoor glæder os til at byde dig velkommen.