GIF Fitness blev etableret i februar 2014. Bag fitnesscenteret står altså lokal idrætsforening. Det betyder at centret drives og styres ikke-kommercielt af frivillige og lokale kræfter. Instruktører og udvalg arbejder på frivillig basis, og de lægger et stort arbejde i at drive motionscentret.
Du kan træne, når du har lyst – centret er åbent alle ugens dage fra kl. 5 til kl. 22.
Fitness er noget for dig, hvis du ønsker at:
- holde dig i god fysisk form
- få mere energi
- modvirke stress og livsstilssygdomme
- få øget velvære
- træne individuelt i et socialt fællesskab
- komme i gang med at dyrke motion
Note: du skal være fyldt 12 år for at blive medlem i GIF Fitness!
GIF Fitness er udstyret med et elektronisk adgangssystem, hvor du via dit abonnement køber en personlig nøglebrik. Brikken skal altid bruges ved ind- og udgang af huset, også selvom I er flere samtidig.
Vi har dejlige omklædningsrum, og du er meget velkommen til at tage et forfriskende bad efter træningen.
Alle er velkomne i GIF Fitness. Vi lægger stor vægt på, at det træningsmæssige og sociale følges ad og vi håber, du motiveres til at gøre træning til en naturlig del af din hverdag.
Vigtigt om medlemskab for 12-13-årige: Træning skal foregå med en voksen fra husstanden. Overtrædelse vil medføre øjeblikkelig bortvisning og ophævelse af medlemskabet for samtlige medlemmer af husstanden uden mulighed for refusion.