Tilmeldingen er åben

Der er nu åbent for tilmelding til gymnastik til den kommende sæson. Og vi glæder os helt vildt til at få lov til at lave gymnastik igen! Vi håber også der er rigtig mange der glæder sig til at være med igen, eller som glæder sig til at starte for første gang.

Du kan tilmelde dig lige her: https://www.gudumholm-if.dk/gymnastik/tilmelding-og-betaling/

Sidste sæson fandt vi ud af at det var rigtig godt at have alle tilmeldt fra sæsonstart, da det for det første gør det muligt for os som forening at kommunikere med jer medlemmer. Dernæst er det også rigtig rart at have en fornemmelse af hvor store holdene er inden vi starter, så vi kan sikre nok hjælpere og sidst men ikke mindst så letter det arbejdet betydeligt for vores frivillige, der ellers bruger meget tid på navneopråb og opfølgning på manglende kontingentbetalinger.

Vi vil selvfølgelig stadig tilbyde gratis prøvetimer, men på den måde at man tilmelder sig, og så kan man beslutte sig for at fortsætte efter de første par gange eller eventuelt bede om at få sit kontingent retur. Skulle man fortryde sin tilmelding efter de første par gange, så skriv til Joan Nielsen fra gymnastikudvalget (på mail: jmn@gudumholm-if.dk eller sms: 61 65 43 26).

Er der nogen spørgsmål til holdene, er man velkommen til at kontakte en af os fra gymnastikudvalget.