Årets Idrætsleder 2015

En idrætslederpris er ikke bare en pris til en enkelt idrætsleder, men til alle de frivillige idrætsledere, der hjemme i klubberne til dagligt gør et fantastisk stort arbejde.
Derfor er det også med stolthed, at Gudumholm Idrætsforening på SIFA’s repræsentantskabsmøde den 4. maj 2015 fik et ekstra skulderklap oveni alle de andre, vi har fået de seneste år… eller rettere, at vores formand, Peer Kristensen fik æren af at blive tildelt Årets Idrætslederpris 2015.

 Fundatsen for denne lederpris – der uddeles i foreninger under SIFA – siger, at pokalen kan uddeles til enhver idrætsleder, der på en eller anden måde har gjort noget særligt for sin klub eller idrætsgren, enten ved et mangeårigt godt arbejde eller ved et nyt banebrydende arbejde. Det er alene SIFA’s bestyrelse, der træffer afgørelse om, hvem der skal modtage prisen. 

Læs hele motivationen for at valget faldt på Peer her

Gudumholm IF ønsker hjerteligt tillykke med prisen.